Øjenlægens Hus
Praktisk information
Øjenlægens Hus er beliggende i hjertet af Aalborg og er placeret på et solidt historisk fundament.
Klinikken drives som 5. generation af øjenlæger. Vi arbejder professionelt med respekt for patienten og hinanden. Vi vægter ordentlighed, samarbejde og godt arbejdsmiljø højt. Vi ser både akutte og kroniske patienter med en bred vifte af øjensygdomme og foretager forskellige typer af øjenlågskirurgi.
Før din aftale.
Tidsbestilling
Der kræves ikke en henvisning for tidsbestilling hos øjenlægen. I særlige tilfælde kan en henvisning dog være nødvendig.
Vi har telefontid dagligt:
Man-fredag 8.30 – 10.30
Man-torsdag 13.30 – 14.30
Tlf.: 32 22 77 70
Vigtig Information
Afbud
Er du forhindret i at møde til din aftalte tid, er det vigtigt du melder afbud, da tiden kan tilbydes til en anden med behov for øjenlægeundersøgelse.
Ved afbud kan du til enhver tid indtale en besked på vores telefonsvarer.
Oplys dit CPR-nummer samt den tid du ønsker at aflyse.
Tlf.: 32 22 77 70
Ved udeblivelse uden afbud vil der blive opkrævet et udeblivelseshonorar på 250,00 kr.
Parkering
Budolfi P-hus ( indkørsel fra Vingårdsgade) ( ca. 5 min gang)
Salling P-hus ( ca. 5 min gang)
Føtex P-hus slotsgade ( ca. 5 min gang)
Friss P-hus ( ca. 7 min gang)
I nabogaderne til klinikken er der 1 times parkering.
Offentlig transport
Bus og tog holder på Boulevarden og banegaarden
Adgangsforhold
Klinikken er på 1. sal.
Der er adgang til den historiske bygning direkte fra Algade 28, der er ingen elevator i ejendommen.
Identifikation
Du bedes medbringe dit gule sundhedskort ved besøg i klinikken, da vi bruger det til sikker identifikation.
Ventetid i klinikken
Patienter skal have foretaget forskellige øjenundersøgelser og kommer derfor ikke nødvendigvis ind i den rækkefølge, de er ankommet.
Vi bestræber os på at have så kort ventetid som muligt i klinikken. Da der kan komme akutte patienter, som skal passes ind i kalenderen, kan ventetid ikke altid undgås. Undersøgelsen af en patient kan også vise sig at være ekstra tidskrævende og måske kræve ekstra undersøgelser samme dag. Dette kan forlænge ventetiden.
Du skal forvente en besøgstid på 1 time hos øjenlægen.
Undersøgelse
Ved undersøgelserne vil man ofte blive dryppet med pupiludvidende øjendråber.
Det varer 15-30 minutter, før dråberne virker. Synet kan være sløret i op til 4 timer.
Man må ikke køre bil så længe synet er sløret. Derfor kan det være en fordel at tage offentlig transport eller medbringe chauffør.
Du bør afsætte minimum 1 time til undersøgelsen.
Øjenundersøgelse af børn kræver oftest mindst to undersøgelsestider.
Et indledende besøg med sygehistorie og almen undersøgelse.
Ved det andet besøg er det ofte nødvendigt at give langtidsvirkende pupiludvidende øjendråber. Disse gives med hjem fra klinikken.
Du skal dryppe barnets øjne senest 45 minutter inden planlagt undersøgelse.
Synet kan være sløret op til 24 timer efter undersøgelsen.
Recept fornyelser
Udenfor telefontiden kan du forny din recept ved at indtale en besked på vores telefonsvarer.
Tlf.: 32 22 77 70
Du skal indtale navn, CPR-nummer samt den medicin, du ønsker at få fornyet.
Vent på at stemmen kommer til det punkt, hvor du har mulighed for at indtale receptfornyelse.
1-2 hverdage efter vil det være muligt at afhente din medicin på apoteket.